Heidi Rømer Hansen
Beskrivelse
60561231

Jeg er instruktør på Hvalpeholdene sammen med Nanna.

Uddannet LokalforeningsInstruktør i 2007

Uddannet HundeAdfærdsKonsulent i 2012

Uddannet KredsInstruktør i 2016


Jeg er tidligere konkurrence hundefører, og spændingen fra konkurrence bruger jeg i dag, på enkelt øvelser. Jeg træner meget med balance i krop såvel som sjæl, med min egen hund. Jeg bruger positiv belønning og leg i store mængder. Det skal være sjovt at træne, både for hund og menneske. Når jeg ikke har Instruktørjakken på, finder du mig sammen med min hund Ælse på Rally-holdet. 

Samtidig brænder jeg for at arbejde med adfærd – hvorfor gør hunden som den gør?
 
Jeg er HundeAdfærdsKonsulent i DcH og du er altid er velkommen til at spørge, hvis der er hjemlige udfordringer du har brug for at vende. Jeg deltager ofte i kurser og foredrag for at kunne forny mig og holde min viden opdateret 
  

Som KredsInstruktør, underviser jeg i Hundesprog, Adfærd. Sammen med Nanna underviser jeg i Hvalpen.

Jeg er aktiv i CcH, fordi sammenholdet er uundværligt. Der er altid kaffe/te på kanden og i Hundehuset er der tid til snak og fordybelse.

Se hele beskrivelsen
Nanna Schmidt
Beskrivelse
Jeg er Instruktør på hvalpeholdene sammen med Heidi og på Rallyholdet sammen med Ana og Pia.
 
Jeg har delt hverdagen med egne hunde i små 60 år, de fleste af årene med 2 hunde af gangen. 
 
Min nuværende hund Usti er en schæferdreng som jeg overtog da han var 2 år. Han er en Crossover hund, det betyder at han da jeg overtog ham skiftede fra strafbaseret- til belønningsbaseret træning. Vi arbejder meget på Empowerment og det er skønt at se når Usti indser at han faktisk selv kan kontrollere sine omgivelser.
 
Jeg har fra 2007 hvor jeg blev uddannet Instruktør i DcH, løbende dygtiggjort mig ved at deltage i minimum en årlig efteruddannelse eller ny uddannelse, sidstnævnte som Rally-, Hvalpe-, Klikker-, Kreds- & NoseWork Instruktør. Senest har jeg færdiggjort "PRO#3" Instruktøruddannelsen v/Hund 360 i 2023 og er pt. i gang med "PRO#4", også v/Hund 360, den afslutter i december 2024.
Jeg elsker at fordybe mig i læringsteorien, specielt Empowermentdelen samt "adfærd, årsag og konsekvens" (A-B-C). 
Se hele beskrivelsen

Nyheder

Sponsorer